23.-27. maj 2018   l   Start- og resultatlister   l   Livestreaming   l   Live studie  

 

 

Kreativ og serviceminded eventkoordinator søges 


Har du erfaring med eventkoordinering og trives du med at have mange bolde i luften i en dynamisk virksomhed, hvor der er højt til loftet, så er det måske dig, vi søger til jobbet som eventkoordinator hos Equitour Aalborg.



Equitour Aalborg havde debut i 2017 og har allerede formået at etablere sit navn på den internationale scene inden for ridestævner. Med det in mente søger vi nu en kreativ eventkoordinator, der vil tage aktiv del i at udvikle stævnet til at nå et endnu højere niveau.



Der er tale om en fuldtidsstilling i dagtimerne og arbejdet foregår på kontoret i Vejle mindst 3 dage i ugen, men med mulighed for fleksibilitet, især i forbindelse med møder med sponsorer og samarbejdspartnere samt afviklingen af selve stævnerne. Derfor bør der påregnes lange arbejdsdage samt skæve arbejdstider, især op til stævnerne.



Dit primære arbejde vil bestå af kontakten med sponsorer, koordinering af hotelreservationer, kontakt til offentlige instanser samt diverse leverandøraftaler. Du trives dermed med et højt arbejdstempo, har flair for koordinering og er struktureret ligesom imødekommenhed er en vigtig faktor for at komme i mål med dine opgaver og for at yde vores kunder den bedste service. 
 


Dine opgaver


Dine opgaver består af den administrative planlægning og afvikling af Equitour Aalborg og World Cup Herning i samarbejde med det øvrige team, hvilket bl.a. medfører ansvar for:


- Hotelaftaler
- Sponsoroversigter
- Kontakt til offentlige instanser
- Diverse leverandøraftaler
- Ad hoc opgaver

Din baggrund og person


- Du har gerne erfaring med projekt- og/eller eventkoordinering
- Du har gerne viden om hesteverdenen og gerne kendskab til stævneafvikling
- Du har erfaring med brug af Microsoft Word, Excel og PowerPoint
- Du kommunikerer sikkert på engelsk både mundtlig og skriftlig
- Du har en fleksibel tilgang til arbejdet
- Du er idérig, engageret og passioneret omkring dit arbejde
- Du er ikke bange for at tage fat og arbejder selvstændigt og løsningsorienteret 


Vi tilbyder dig


- Løn efter kvalifikationer
- En virksomhed, hvor der ikke er langt fra idé til handling
- Gensidig fleksibilitet i forhold til arbejdstid og –sted.


Ansøgning og spørgsmål


Ser du dig selv matche ovenstående, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante dokumenter til indehaver, Jens Trabjerg på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest fredag den 6. juli med tiltrædelse hurtigst muligt derefter. Har du spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at kontakte Jens på mail eller tlf. +45 40 25 49 86. 



Equitour Aalborg med hovedsæde i Vejle står bag de internationale stævner Equitour Aalborg på Helgstrand Dressages faciliteter ved Aalborg samt World Cup i Herning. Equitour Aalborg har på bare to år udviklet sig til at være en af Nordens største stævner med Nations Cup og lokker store profiler fra hele verden til. Sideløbende med de sportslige aktiviteter arrangeres der masser af spændende events - lige fra eksklusiv følauktion til bilauktion, børnedag mm. med henblik på at skabe Nordens største folkefest.

 

Kontakt os

Kontakt os for yderligere information eller spørgsmål vedr. stævnet

  • Grindstedvej 54, Uggerhalne, 9310 Vodskov
  • +45 40 25 49 86
  • jt@equitour.dk