22.-26. maj 2019   l   Resultatlister 2018  

 

 

Store oplevelser venter

Igen i år inviterer Equitour Aalborg sponsored by ECCO til international dressur og springning med holdkonkurrencer samt et væld af oplevelser for hele familien. Og så kan man få pulsen op på to auktioner – en for topføl og en for specialbiler.

Man vil med sikkerhed få en masse spændende oplevelser i det nordjyske, når Equitour Aalborg sponsored by ECCO afvikles i Uggerhalne fra den 23.-27. maj. Det er den imponerende stævneplads på Helgstrand Academy, som danner rammen om det internationale stævne for spring- og dressurryttere. Arrangørerne bag er OL-rytter Andreas Helgstrand og den erfarne stævnearrangør Jens Trabjerg, der har arrangeret internationale stævner på dansk grund siden slutningen af 90’erne, på forskellige lokationer. Sammen har de to udviklet et interessant program som supplement til de internationale konkurrencer på spring- og dressurstadion. Der bliver holdkonkurrence FEI Nations Cup i både springning og dressur. Sidste år var danskerne skarpe i Nations Cup med sejre i både springning og dressur, det gav en fantastisk stemning på de to stadioner. Der var spænding om resultatet, hvilket var medvirkende til at gøre oplevelsen endnu bedre.

Auktioner over føl og biler

Går du med en samler i maven eller har du bare en stor passion for hurtige biler? Så bør du besøge Campen Auktioners eksklusive specialbilauktion, som afholdes under Equitour Aalborg: Fredag den 25. maj 2018 kl. 19.00. Er man mere til blot at kigge, så udstilles bilerne på stævnepladsen fra den 23.-25. maj.

Nordic International Sales – følauktionen blev en bragende succes sidste år. I et samarbejde mellem Equitour og Dansk Varmblod blev der samlet en eksklusiv kollektion af dressurføl i absolut topkvalitet, og priserne afspejlede udbuddet. Der blev solgt føl for i alt 690.500 euro til en gennemsnitspris på 34.525 euro (259.000 danske kroner). Intet mindre end 150.000 euro kostede føllet Faretti e. Franklin/Don Frederico tilhørende HH Horses i Solrød. Nordic International Sales afvikles den 26. maj 2018.

Helgstrand Dressage hingstefremvisning

Søndag den 27. maj viser Helgstrand Dressage nogle af hingstestationens fremragende hingste under rytter. På knap 10 år har Andreas Helgstrand slået sit navn fast som ejer af en af Europas mest betydende og indflydelsesrige hingstestationer. På stationen står hingste, som bruges af avlere i hele verden. Sideløbende med hingstenes job som beskeler bliver de også uddannet til sporten, hvor flere har imponerende resultater i bagagen.

Kontakt os

Kontakt os for yderligere information eller spørgsmål vedr. stævnet

  • Grindstedvej 54, Uggerhalne, 9310 Vodskov
  • +45 40 25 49 86
  • jt@equitour.dk