Vi søger frivillige – oplev Equitour backstage



Vil du gerne opleve Equitour Aalborg fra den anden side samtidig med, du får mulighed for at se verdensklasse dressur og spring, så har du nu igen mulighed for at blive en del af det store hold af frivillige, som hjælper til Danmarks største ridestævne og folkefest.



Equitour Aalborg er et kæmpe stævne, hvor hele 600 heste, 300 ryttere og 22.500 besøgende gæstede Equitour Aalborg i 2018! Parallelt med dressur- og springklasserne er der sideevents for hele familien. I 2018 var der eksempelvis veteranbiltræf og bilauktion ud over den traditionsrige følauktion, Nordic International Sales.



Med fuldt program alle 5 dage, er al den frivillige hjælp uundværlig for at få alle ender til at nå sammen og skabe de bedste rammer for et topklasses stævne. Der er massevis af spændende opgaver lige fra at sælge is til at tage i mod gæster og sørge for, at pladsen er fin. Har du lyst til at opleve Danmarks største ridestævne fra den anden side og gøre oplevelsen endnu bedre for vores mange gæster, så er et job som frivillig under Equitour måske noget for dig. 



Du bestemmer helt selv, om det blot er nogle timer, en dag eller måske under hele stævnet, du ønsker at hjælpe. Mange af vores frivillige tager telt eller campingvogn med og så overnatter de på pladsen. Indimellem vagterne er der rig mulighed for at hygge med de andre frivillige og måske danne nye venskaber. Mange af de frivillige fra 2017 og 2018 har allerede sagt, at de gerne vil hjælpe til Equitour Aalborg 2019 og det glæder os, at så mange kommer igen – for uden jer ville det slet ikke være muligt at skabe et stævne af den kaliber!



Derfor skal du være frivillig til Equitour Aalborg:



  • unikke oplevelser helt tæt på verdenseliten
  • gratis adgang til stævnepladsen de dage, du hjælper
  • gratis forplejning de dage, du hjælper

  • mulighed for at knytte nye venskaber

  • oplev stævnet backstage og få et indblik i, hvordan et stævne af den kaliber organiseres 


Vil du være blandt de mere end 500 frivillige, der hjælper til Equitour Aalborg 2019, så tag allerede nu kontakt til Line på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..



Vi ses til Equitour Aalborg 2019 – mere end bare et traditionelt ridestævne!

Kontakt os

Kontakt os for yderligere information eller spørgsmål vedr. stævnet

  • Grindstedvej 54, Uggerhalne, 9310 Vodskov
  • +45 40 25 49 86
  • jt@equitour.dk