22.-26. maj 2019   l   Resultatlister 2018  

 

 

Equitour Aalborg 2019

Nordens største internationale ridestævne

Equitour Aalborg blev holdt for første gang i 2017 med stor succes - i 2019 åbner Equitour Aalborg igen dørene op for 5 dage med dressur og spring i verdensklasse, når den danske afdeling af FEI Nations Cup kommer til Uggerhalne i Nordjylland.

Stævnet, som er Danmarks hidtil største og flotteste, får deltagelse fra den absolutte verdenselite inden for spring og dressur. Andreas Helgstrand og Jens Trabjerg, som står bag stævnet, har en klar vision: at gøre Equitour Aalborg til en af de mest attraktive afdelinger af FEI Nations Cup for både ryttere og publikum.

Sideløbende med de sportslige aktiviteter vil der på den store stævneplads være masser af forskellige aktiviteter for store og små publikummer med bl.a. børnetivoli, food market, stort udstillerområde samt en masse sideevents. Hvert år afholdes også den eksklusive følauktion Nordic International Sales ligesom Helgstrand Dressage er vært for en ekstraordinær hingstefremvisning. Det bliver med andre ord en folkefest for hele familien med masser af fest, atmosfære og besøgende, som er med til at sikre en turnering i verdensklasse – både på det sportslige plan, men også når det gælder omgivelser og stemning.

Så husk at sætte kryds i kalenderen fra den 22.-26. maj 2019!

Se highlights fra Equitour 2018

 

Kontakt os

Kontakt os for yderligere information eller spørgsmål vedr. stævnet

  • Grindstedvej 54, Uggerhalne, 9310 Vodskov
  • +45 40 25 49 86
  • jt@equitour.dk