Nations Cup i overblik

Omdrejningspunktet for Equitour Aalborg er Nations Cup i dressur og spring, men kan du ikke huske, hvem der løb med sejrene i Equitour-udgaven af FEI Nations Cup, kan du her få et overblik.


2018

Dressur



Til Equitour Aalborg 2018 lagde det svenske hold bestående af Paulinda Friberg/Di Lapponia T, Jeanna Hogberg/Duendecillo P, Theresa Nilshagen/Dante Weltino OLD og Tinne Vilhelmson Silfvén/Paridon Magi sig suverænt i spidsen efter lørdagens Grand Prix. Heller ikke i Grand Prix Special og küren var de til at slå samlet set og løb dermed med guldmedaljen stærkt efterfulgt af det danske hold. Det danske hold lå efter første runde til en samlet bronzemedalje, men avancerede til en sølvmedalje efter anden runde. 


Resultatet af FEI Nations Cup dressur 2018:


1. Sverige: 432,418

2. Danmark: 429,0033

3. Holland: 424,377

4. Finland: 405,134



Spring



Det tyske springhold til Nations Cup bestod af tre erfarne ryttere samt en Nations Cup debutant, Gerrit Nieberg/Contagio. Men ikke desto mindre sprang Gerrit to sikre fejfrie runder, og det var i høj grad medvirkende til at sikre tysk sejr. De øvrige på holdet var Gilbert Böckmann/Pikeur Lord Fauntleroy (12-4), Thomas Kleis/Chades of Blue (0-8) samt Lars Nieberg/Foster (8). Samlet set opnåede det tyske hold 20 fejl, som måske lyder af meget, men her rakte til en flot guldmedalje i Nations Cup for spring ved Equitour Aalborg 2018. 


Resultatet af FEI Nations Cup spring 2018: 



1. Tyskland 8-12 20 

2. England 12-12 24 

3. Belgien 20-8 28 

3. Irland 20-8 28 

5. Sverige 18-12 30

6. Italien 16-16 32 

7. Frankrig 12-24 36 

8. Polen 16-28 44 


2017

Dressur



Equitour Aalborg 2017 var et fantastisk år set ud fra et dansk perspektiv, da de danske ryttere løb med sejren i både dressur og spring.



Allerede efter Grand Prix havde det danske hold, som bestod af Anna Kasprzak/Donperignon, Agnete Kirk Thinggaard/Jojo AZ, Daniel Bachmann Andersen/Blue Hors Zack samt Charlotte Heering/Bufranco lagt sig i suverænt i spidsen efter Anna, Agnete og Daniel individuelt lagde sig på de første tre placeringer:



1. Anna Kasprzak og Donnperignon - 74,720%

2. Agnete Kirk Thingaard og Jojo AZ - 72,660%

3. Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack – 72,060%



Det lykkedes det danske hold at beholde førerpositionen efter Anna og Donnperignon red til imponerende 77,3% i küren stærkt efterfulgt af Daniel og Zack med 75,55%. 



Resultatet af FEI Nations Cup dressur 2017:

1. Danmark: 439,406 

2. Finland: 414,494

3. Holland: 413,897

4. USA: 410,220




Spring



Til Equitour Aalborg 2017 var det ikke kun de danske dressurryttere, der løb med sejren – også det danske springhold var ikke til at hamle op med. Det danske hold bestod af Thomas Sandgaard/Amarone, Lars Bak Andersen/Carrasco, Thomas Velin/Chopin van het Moleneind samt Søren Møller Rohde/Velerne Ask.

Efter første runde var resultatet 8 fejl til det danske hold, mens anden runde blev til fire nulrunder og dermed en samlet sejr til det danske hold.

Resultatet af FEI Nations Cup spring 2017:

1. Danmark: 8 fejl 

2. Frankrig: 12 fejl 

3. Sverige: 12 fejl

4. Belgien: 16 fejl

5. Storbritannien: 20 fejl.

Kontakt os

Kontakt os for yderligere information eller spørgsmål vedr. stævnet

  • Grindstedvej 54, Uggerhalne, 9310 Vodskov
  • +45 40 25 49 86
  • jt@equitour.dk